En modertegningen blev benyttet fotografisk til fremstillingen af pakkeportomærker 1905 til 1938 i omtrent 1 mill. eksemplarer og med 9 forskellige pålydende værdi. Klicheerne til 10 øres værdien kom i brug til trykning af 6 oplag, medens der til et senere oplag måtte fremstilles klicheer da de hidtidige var bortkommet. Schultz 1937-oplag har et særkendetegn, en farvet plet under skjoldet. Det samlede oplag af 10 øre værdien blev på xxxx.
Sidste 2 udgaver af pakkeportomærket blev udgivet med ændret takning 12½. 1936 i offset hos Lachmann ved nye tegninger, genkendeligt på finere streger i mærkebilledet mens de gamle klicheer bortset til 10 øren, igen kom i brug til trykning af 4 værdier hos Schultz.
Offset fremstillingsprocessen har muliggjort delvis fastsættelse i arket idet der findes små ens kende-tegn i hver af de 5 søjler. Givetvis fremkommet ved lodret kopiering af mærker i hver søjle. Placering af de små kendetegn er vist på 5-stribe af 70øren.
Flere udkast til pakkeportomærket er kendt. Trods mange overbevisende detaljer i den tusch tegnede modertegning, oplyser KGH's jubilæumsbog udgivet 2005 for pakkeportomærkets 100 år at en glasplade skulle være modertegningen.
tush tegning x.x mm på kraftisk karton.
Overbevisende enkeltheder der kan ses på det trykte 5 øres pakkeportomærke.
Fakturaen fra 1905 er bevaret på rigsarkivet tillige med kunstnerens kvittering.
Pakkeportomærket var kun tiltænkt postal brug bliver nævnt i KPK artikel. Pakkeporto mærker-ne udgivet 1905 var ikke til salg hos KGH.
Adressebreve blev frankeret efter åbningstid af personalet.
Filatelistisk brug af de tre første udgivne værdier på et adressebrev. Bemærk den udsøgte stem-pel kvalitet og den manglende nummeretiket. Bemærk også at notering af vægt også mangler)
Karlo Lindskog oplyser at der 1912 blev udgivet et hidtil ukendt oplag af 5 øre (på 5.000). Dette oplag er ikke nævnt i KGH's officielle statistik hvor salget 1905/16 i København udgjorde 92 styk (tabel xxx). Antallet er bemærkelsesværdigt da jeg på mine fotokopier havde afbillede flere 5 øre på adressebreve fra samme periode. Det vi-ste sig at salget faktisk skulle rettes til 10.092.
Resultatet blev offentliggjort i Berl. Tidende 1976 og tilrettet i næste katalogudgave.
Tidligst kendte stempel anvendt af KGH i Køben-havn. Tilsyneladende det eneste kendte stempel fra perioden men postal brug er ukendt. Stemplet opfyder ikke katalogiseringskravet (postal brug er kendt) som alle de øvrige 19 københavner stempler. Men stemplet er eneste mulige årene 1905/08.
Oplaget 1910 og 1915 er pakkeporto trykt på papir der ikke behøve-de takning men datidens samlere fravalgte utakkede mærker såle-des at KGH valgte at lade det utakkede restoplag "perforerer i kanten". Hvert ark havde 9 med 4-takkede, 12 med 3-sidet og 4 med 2-sidet takning.
Offset oplag 1937 blev fremstillet ved en tilpas-set ny tegning. Tilsyneladende således at de 5 mæker i hver af de 5 søjler, kan genkendes på små særkendetegn.
Schultz oplaget skulle omfatte 4 værdier 10, 20 og70 øre plus 1 kro-ne. Klicheren til 10 øre var bortkommet således at en ny let tilpasset tegning måtte fremstillet. 10 øre Schultz oplag adskilles fra tidligere oplag ved at skjoldets nedre pil savner skravering.
Pakkeportomærket kom i brug på adressekort (fra 1909) mellem KGH i København og postste-der i Grønland. Takst var 10 øre, op til 5 Kg. plus 1 øre per ½ Kg. Med tillægstaksen fra 1930 blev portoforholdene ændret (fra 110 øre) til endog mere end en 10 dobling, samtidig med godken-delse af pakkeporto.
Benyttede stempler var de enkelte steders kon-torstempler. I København KGH stempler der fulg-te stedets officielle navn (forkortet K0/1/2/3). Katalogisering af K-stempler er baseret på kend-skab til pakkeportomærker på et adressekort.
Katalogisering af stempler benyttet i Grønland nødvendiggør bred viden til takstforhold og lokal distribution (kendt delvis) af pakkeporto-mærker
En vigtig støtte er kendskab til stempler afvendt af afsender. (Påviser tilstedeværelse). Ligeledes kendskab til stedets officielle navn.
Korrekt postal brug af grønlandske stempler er yderst begrænset.
Tidligste pakkeporto oplag fastsættes til 10.000 styk af 10 og 1 øre værdien. 5 øre det halve antal. Distribueret antal til de enkelte poststeder og et ekstra antal til KGH's kontor i København.
Kolonien Frederikshaab tildeles 100 styk og sam-me antal til det underlagte poststed Ivigtut. De årlige regnskaber 1917-1931 er skannet, bort-set 1927 der savnes på rigsarkivet.
1919. Det årlige Regnskab over Portomærker, specifiserer distribution af pakkeporto. Christianshaab 4 ark 1 øre (givetvis 1919-oplag) og Julianehaab fik 8 ark af alle 6 værdier. (15 øre er hidtil ukendt med Julianehaab stempel.
Distribution til sparemærke ordningen fordeles i 1926 til 7 Nordgrønlandske kolonier.
Pakkeporto var distribueret til Ivigtut 1905 (via Frederikshaab) og 1932.
Kopi af Sukkertoppens stempler 1940. Et 1-linie stempel til pakke nummerering og R-breve: Sukkertoppen Kendt fra pakkeporto tiden er type 1A, 2 5a og 5b. Fiskale stempler type 2 kavane (avane i sydgrønland) desuden e´t par alm. kontorstempler Betalt og Duplikat.
Angmagssalik 1-linie stempel benyttet på num-meretiket, på R-brev og fiskalt på pakkeporto-mærke. Derimod er postal brug ukendt på pak-keporto.
2-liniet Sukkertoppen stempel er et kendt brugt som poststempel
Udstedbestyren har benyttet stedets stempel (et avane stempel) til at angive afsendelses sted.
Brev ankomsstemplet brev med avane stempel
Klik her og begynd at skrive. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi.
Klik her og begynd at skrive. Voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt neque porro quisquam est qui dolorem ipsum quia.
københavnske stempler
Ønsker at vise stempler på de 4 objekt i flere katagorier.
Grønlandske stempler
Avane stempler
beskrivelse
Utakket og optakkede.
Postal brug Pakkeporto
.