Pakkeporto blev typisk stemplet i Grønland siddende på indpak-ningspapir men er ligeledes kendt på adressekort. Stemplerne opfylder ikke krav der kan støtte en katalogisering.
Ved indførelsen af 1930 tillægstakst skulle al post over 1/4 kilo vægt enten frankeres med pakkeportomærker sat på adressekor-tet eller på pakkens indpakningspapir. Eftersom det danske postvæsen ikke ville tillade at pakkeporto mærker sad op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemplet. Pakkeportomær-ker blev enten henvist til bagsiden af adressekortet eller til indpak-ningspapiret.
Stempling af pakkeporto med københavnske stempler skete fra 1909 på obligatoriske adressebreve hvorfor en katalogisering for-udsætter at stemplet er kendt på adressekort.
Københavner stemplernes tekst blev løbende følger KGH kontorets titler (af praktiske grunde forkortet K0, K1, K2 og K3). KGH kontoret benyttede de samme stempler som transitstem-pler på al post fra Grønland. 1905/08 før adressekort blev taget i brug kendes kun et enkelt stempel type K0.5, men postal brug af stemplet er ukendt.






.


Stempler på pakkeporto.
Pakkeportomærket blev i 1905 indført som et internt kontrolmiddel til registrering af portobetalinger, og mente at stemplingen kunne foretages med poststedernes almindelige kontorstempler. Hverken åbningen af salg til samlere fra 1915 eller det danske postvæsens godkendelse af pakkeportomærkets postale anvendelse i 1930 ændrede denne stempelpraksis.
Vor nuværende viden om stempling ved grønlandske poststeder må betegnes som mangelfuld. Hvilke poststeder der stemplede ligger nogenlunde fast men hvilke stempler der faktisk blev benyt-tet er stadig usikkert.



Berl. Tidende, Under Luppen
1976 19.juni, Pakkeporto oplag tak 12
Dansk filatelistisk tidskrift
artikler dft.pdf
Frimærkesamleren
2013-5 Pladning af pakkeporto 1918-oplag
Nordisk filatelistisk tidskrift

















