Pakkeporto blev typisk stemplet i Grønland siddende på indpak-ningspapir men er ligeledes kendt på adressekort. Stemplerne opfylder ikke krav der kan støtte en katalogisering.
Ved indførelsen af 1930 tillægstakst skulle al post over 1/4 kilo vægt enten frankeres med pakkeportomærker sat på adressekor-tet eller på pakkens indpakningspapir. Eftersom det danske postvæsen ikke ville tillade at pakkeporto mærker sad op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemplet. Pakkeportomær-ker blev enten henvist til bagsiden af adressekortet eller til indpak-ningspapiret.

Stempling af pakkeporto med københavnske stempler skete fra 1909 på obligatoriske adressebreve hvorfor en katalogisering for-udsætter at stemplet er kendt på adressekort.
Københavner stemplernes tekst blev løbende følger KGH kontorets titler (af praktiske grunde forkortet K0, K1, K2 og K3). KGH kontoret benyttede de samme stempler som transitstem-pler på al post fra Grønland. 1905/08 før adressekort blev taget i brug kendes kun et enkelt stempel type K0.5, men postal brug af stemplet er ukendt.

Kort fra 1892 med kystlinje op til Angmagssalik tegnet efter konebådekspeditionen i 1888. Kystlinien omkring Nordøstgrønland kunne først tegnes efter endnu en eks.
Kort fra 1892 med kystlinje op til Angmagssalik tegnet efter konebådekspeditionen i 1888. Kystlinien omkring Nordøstgrønland kunne først tegnes efter endnu en eks.
To komplette klip. Stemplet fra grønland blev pakkeporto almindeligvis sat pænt sammen på indpakningepapiret og typisk sat samlet før stempling. Endvidere stemmmer pålydende med en af taksterne 110, 170 eller 190 øre henholdsvis taksten for højste vægt på 1, 3 eller 5 kilo. Øvrige takster 340 øre eller de 5 forskellige takster for tryksager mv, er hidtil ukendte. På 110 øres klippet er 10 øre opsendt 1905. Påpeget et yderst begrænset behov indtil 1930-erne.  190 øre klip med blå stempelfarve der er forsøgt skjult ved flere stemplinger med sort farve.
To komplette klip. Stemplet fra grønland blev pakkeporto almindeligvis sat pænt sammen på indpakningepapiret og typisk sat samlet før stempling. Endvidere stemmmer pålydende med en af taksterne 110, 170 eller 190 øre henholdsvis taksten for højste vægt på 1, 3 eller 5 kilo. Øvrige takster 340 øre eller de 5 forskellige takster for tryksager mv, er hidtil ukendte. På 110 øres klippet er 10 øre opsendt 1905. Påpeget et yderst begrænset behov indtil 1930-erne. 190 øre klip med blå stempelfarve der er forsøgt skjult ved flere stemplinger med sort farve.
Kolonien Holstensborg. Stempel i brug som afsender stempel 5.9 1920 og som annullerings stempel på 190 øres transitstemplet pakkeporto klip der kan dateres til begyndelsen af 1930-erne. Kolonien skiftede navn 1935 til Holsteinsborg.
Kolonien Holstensborg. Stempel i brug som afsender stempel 5.9 1920 og som annullerings stempel på 190 øres transitstemplet pakkeporto klip der kan dateres til begyndelsen af 1930-erne. Kolonien skiftede navn 1935 til Holsteinsborg.

.

Stempler på pakkeporto.
Pakkeportomærket blev i 1905 indført som et internt kontrolmiddel til registrering af portobetalinger, og mente at stemplingen kunne foretages med poststedernes almindelige kontorstempler. Hverken åbningen af salg til samlere fra 1915 eller det danske postvæsens godkendelse af pakkeportomærkets postale anvendelse i 1930 ændrede denne stempelpraksis.
Vor nuværende viden om stempling ved grønlandske poststeder må betegnes som mangelfuld. Hvilke poststeder der stemplede ligger nogenlunde fast men hvilke stempler der faktisk blev benyt-tet er stadig usikkert. 

Kolonibestyren i Holstensbrg's anbefalinget til KGH i 1935. Disse råd blev fulgt.
Kolonibestyren i Holstensbrg's anbefalinget til KGH i 1935. Disse råd blev fulgt.
Egne frimærker men post portofrit lokalt frem indtil 1958. Post i perioden skulle datostemples når den gik via et posthus. Afsender har stemplet med stedets kommunestempel (kendt fra brug til avanesetmpling). Brevet er gået fra Jakobshavn kolonidistrekt til Iginiarfik tilsyneladende uden at gå via et posthus som havde pligt til at datostemple.
Egne frimærker men post portofrit lokalt frem indtil 1958. Post i perioden skulle datostemples når den gik via et posthus. Afsender har stemplet med stedets kommunestempel (kendt fra brug til avanesetmpling). Brevet er gået fra Jakobshavn kolonidistrekt til Iginiarfik tilsyneladende uden at gå via et posthus som havde pligt til at datostemple.

Berl. Tidende, Under Luppen 
1976 19.juni, Pakkeporto oplag tak 12 

Dansk filatelistisk tidskrift
artikler dft.pdf 
Frimærkesamleren
2013-5 Pladning af pakkeporto 1918-oplag

Nordisk filatelistisk tidskrift 

sidestempel 1919
sidestempel 1919