Sted stempler. Grønlands kort 1892 viser ukendte kyster mod nord og mod øst har konebådsekspetionen netop kortlagt sydligste del af Østkysten. Mens man fra Kbh stemplede pakkeporto med tekst stempler (KGH’s officielle navn), stemplede Grønlands posthuse med stedstempler (teksten som posthusets navn). Klip fra Indpakningspapir med pakkeportomærker stemplet Holstensborg, takst 110 øre, vægt højst 1 kilo og Holsteinsborg taskst 190 øre, vægt højst 5 kilo. To mærker 1 kr. og 70 øre kan være stemplet postalt idet stemplingen er sket tilpas ensartet. Blot 19 poststeder stemplede pakkeportomærker postalt, i følge KGH's svar til samlernel. Således KGH til Lindskog 29.juli39 og 27.aug40. Mer eller mindte bekræftet af den distribuering der omtales i Regnskab over pakkemærker. Reglementet fra 25.apr 1905 gør Kolonibestyren pligtig at veje hver enkelt pakke til Danmark og understreger at afsender betaler kontant til ham. Til hver af kolonierne samt til Kontrolløren ved Ivigtut vil mærker til påklæbning er kvittering for erlagt porto. Der er da hidtil heller ikke opdaget noget objekt eller lignende der påpeger på at Udsteder postalt skulle stemple pakkeportomærker. 

Sted stempler. Grønlands kort 1892 viser ukendte kyster mod nord og mod øst har konebådsekspetionen netop kortlagt sydligste del af Østkysten. Mens man fra Kbh stemplede pakkeporto med tekst stempler (KGH's officielle navn), stemplede Grønlands posthuse med stedstempler (teksten som posthusets navn). Klip fra Indpakningspapir med pakkeportomærker stemplet Holstensborg, takst 110 øre, vægt højst 1 kilo og Holsteinsborg taskst 190 øre, vægt højst 5 kilo. To mærker 1 kr. og 70 øre kan være stemplet postalt idet stemplingen er sket tilpas ensartet. Blot 19 poststeder stemplede pakkeportomærker postalt, i følge KGH's svar til samlernel. Således KGH til Lindskog 29.juli39 og 27.aug40. Mer eller mindte bekræftet af den distribuering der omtales i Regnskab over pakkemærker. Reglementet fra 25.apr 1905 gør Kolonibestyren pligtig at veje hver enkelt pakke til Danmark og understreger at afsender betaler kontant til ham. Til hver af kolonierne samt til Kontrolløren ved Ivigtut vil mærker til påklæbning er kvittering for erlagt porto. Der er da hidtil heller ikke opdaget noget objekt eller lignende der påpeger på at Udsteder postalt skulle stemple pakkeportomærker.

Pakkeporto blev typisk i Grønland stemplet siddende på indpak-ningspapir men er ligeledes kendt stemplet på adressekort.
Tillægstaksten fra 1930 omfattede al post med vægt over 250 gram hvor pakkeportomærkerne enten blev sat på adressekort eller på pakkens indpakningspapir. Eftersom det danske postvæsen modstatte sig at pakkeportomærker kunne sidde op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemple.t, blev de henvist enten til bagsiden af adressekortet eller til pakkens indpakningspapiret

Kort fra 1892 med kystlinje op til Angmagssalik tegnet efter konebådekspeditionen i 1888. Kystlinien omkring Nordøstgrønland kunne først tegnes efter endnu en eks.Kolonien Godthaab, tidlig stempeltype, skriveskrift, kendt fra flere poststeder.. Postal brug af pakkeporto før 1930 var yderst begrænset fordi taksten alene omfattede pakker der blev afhentet hos KGH. Fra 1930 skulle al post (vægt over 250 gram) frankeres med pakkeporto derfor må bnrug af pakkeportomærker være steget voldsomt.Bemærk at danske postvæsen tydeligt noterer en pakkeporto takst for brevforsendelser.To komplette klip. Stemplet fra grønland blev pakkeporto almindeligvis sat pænt sammen på indpakningepapiret og typisk sat samlet før stempling. Endvidere stemmmer pålydende med en af taksterne 110, 170 eller 190 øre henholdsvis taksten for højste vægt på 1, 3 eller 5 kilo. Øvrige takster fra Grønland 340 øre eller de 5 forskellige takster for tryksager mv, er hidtil ukendt. På 110 øres klippet er 10 øre opsendt 1905 og påpeger et yderst begrænset behov før 1930-erne. 190 øre klip med blå stempelfarve der er forsøgt skjult ved flere stemplinger med sort farve.Kolonibestyren i Holstensbrg's anbefalinget til KGH i 1935. Disse råd blev fulgt.Hvorvidt denne klage over takst ændrede omfanget af tryksager er ukendt.Kolonien Holstensborg. Stempel i brug som afsender stempel 5.9 1920 og som annullerings stempel på 190 øres transitstemplet pakkeporto klip der kan dateres til begyndelsen af 1930-erne fordi kolonien skiftede navn 1935 til Holsteinsborg.Enkelte stemplinger ser ud til at være udført postalt. Ensartet farve, vinkel både stempel og transitstempel. Kan være komplet takst 170 øre (højst 3 kilo) men helt utænkeligt er det ikke at der mangler en 20 øre til taksten 190 øre.Brevs bagside viser givetvis alle Sukkertoppens kontorstempler 1940. Fire stempler er kendt på pakkeporto mærker, type 1A, 2, plus 5a og 5b. Fiskale stempler type 2 k'avane (avane i sydgrønland) desuden alm. kontorstempler som Betalt og Duplikat. Fra frimærke perioden et 1-linie stempel til nummereringsetiketter.2-liniet Sukkertoppen stempel er kendt brugt 1920 som poststempel på adressekort fra Grønland og som stempel benyttet af afsender.Angmagssalik (ukendt postal brug). Stemplet er kendt fra sparemærkebøger (avanestempel) og i fortsat i brug efter 1938 på pakkenummmer etiketterAngmagssalik 1-linie stempel benyttet på nummeretiket, på R-brev og fiskalt på pakkeporto-mærke. Derimod er postal brug hidtil ukendt på pakkeporto.

.

Stemplerne er misbrugte udgåede stempler. Ejeren erkendte imidlertid at ærlighed nok var nødvendigt ved salg af et større parti. Et større antal ark fik følgelig et stempel på bagsiden der oplyste om upostal oprindelse.Filatelistisk post medtages fra Godhavn, stemplet "Kolonien Godhavn" på skib der skulle på værft til reperationer. KlaEksempler på de forskelig artede avanestempler kendt fra sparemærkebøger. Ovale stempler blev typisk benyttet før 1930 mens stempler på 2-linjer er fra omkring 1937-38.Sparemærkebog blev udleveret gratis. Pakkeportomærker var til salg for pålydende og de indsatte mærkers pålydende blev nornalt udbetalt ved Juletid. Ved nød kunne beløb hæves som i en bankkonto. Posteringer fra okt/nov, 1938. Gst

Stempling af pakkeporto med københavnske stempler skete fra 1909 på obligatoriske adressebreve hvorfor en katalogisering for-udsætter at stemplet er kendt på adressekort.
Københavner stemplernes tekst blev løbende følger KGH kontorets titler (af praktiske grunde forkortet K0, K1, K2 og K3). KGH kontoret benyttede de samme stempler som transitstem-pler på al post fra Grønland. 1905/08 før adressekort blev taget i brug kendes kun et enkelt stempel type K0.5, men postal brug af stemplet er ukendt.Stempler på pakkeporto.

Pakkeportomærket blev i 1905 indført som et internt kontrolmiddel til registrering af portobetalinger, og mente at stemplingen kunne foretages med poststedernes almindelige kontorstempler. Hverken åbningen af salg til samlere fra 1915 eller det danske postvæsens godkendelse af pakkeportomærkets postale anvendelse i 1930 ændrede denne stempelpraksis.
Vor nuværende viden om stempling ved grønlandske poststeder må betegnes som mangelfuld. Hvilke poststeder der stemplede ligger nogenlunde fast men hvilke stempler der faktisk blev benyt-tet er stadig usikkert.Orientering om udlandspost blev sendt til Kolonikontoret, Anlægsbestyren, Kontrolløren, og Handelsbestyren. Bemærk at poststeder som Thule, Marmorilik og Færingerhavnen ikke blev orienteret.Egne frimærker men portofrit lokalt frem indtil 1958. Post i perioden skulle datostemples når den gik via et posthus. Afsender har stemplet med stedets kommunestempel (kendt fra brug til avanesetmpling). Brevet er gået fra Jakobshavn kolonidistrekt til Iginiarfik tilsyneladende uden at gå via et posthus som havde pligt til at datostemple.Censur brev fra 1940 med et ankomst stempel "Udstedet Prøven" og noteret dato sept 1940,I et brev hvor KGH beklager sig over unødvendigt arbejde, navngives minen som Marmorbrudet. Tekst i sparemærkebøger benytter teksten Marmorilik eller Handelsstedet Marmorilik mens stemplet Marmorilik Marmorbrud er nyt. Måske var minestedets såkaldte officielle stempel netop dette stempel. Officielt stempel er omtalt flere steder.På en Valby auktion dukkede der et transitstemplet 20 øres Schultz-oplag op. Et medfølgende 70 øre mærke viste heldigvis stemplets fulde tekst: Marmorilik Marmorbrud. En overbevisende oprindelse fordi der på samme auktion blev sat flere pakkeporto objekter til salg. Vist efterfølgende.Samtidig med salg på auktion af mærker stemplet med Marmorilik Marmorbrud blev der udbudt et ark A4 påsat et sæt pakkeporto-mærker og et komplet sæt frimærker begge stemplet med Marmoriliks datostempel. Nederst var et beløb noteret med blyant, pålydende af pakkeporto mærkerne og Chr. X sættet, 6,67. Eneste kendte mulige samler salg. De 5 pakkeporto- mærker er 20 øre Schultz, 70 og 1 kr, Laachmann plus 10 øre og 3 kr. Thiele givetvis netop opsendte tryk af pakkeporto mærker 1937.

Berl. Tidende, Under Luppen
1976 19.juni, Pakkeporto oplag tak 12 Dansk filatelistisk tidskrift

artikler dft.pdf
Frimærkesamleren
2013-5 Pladning af pakkeporto 1918-oplag

Nordisk filatelistisk tidskrift

DOWNLOAD WL3-2.jpeg DOWNLOAD 1905 pt kgh.docTransitstempel på brev, Scoresbysund 15.7 1939. Grønlandske frimærker var ikke gyldige før 1940.sidestempel 1919Forklaringen bag brug af ugyldige frimærker fik KGH til benytte et sidestempel. Fra Grønland. Frimærkerne er gyldige. Desværre blev stemplet udnyttet til yderste og i en artikel endog hævdes at gøre ældre danske frimærker gyldige igen. Stemplet er som sidestempel på danske tjenestefrimærker. Et mørkt kapitel i posthistorien. Bemærk at postindleveringsstederne har haft danske frimærker til salg. Intet tyder på at pakkeporto tilsvarende har været til salg.Billeder leveret af Pexels Cookies
Pakkeporto blev typisk i Grønland stemplet siddende på indpak-ningspapir men er ligeledes kendt stemplet på adressekort. 
Tillægstaksten fra 1930 omfattede al post med vægt over 250 gram hvor pakkeportomærkerne enten blev sat på adressekort eller på pakkens indpakningspapir. Eftersom det danske postvæsen modstatte sig at pakkeportomærker kunne sidde op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemple.t, blev de henvist enten til bagsiden af adressekortet eller til pakkens indpakningspapiret

Stempling af pakkeporto med københavnske stempler skete fra 1909 på obligatoriske adressebreve hvorfor en katalogisering for-udsætter at stemplet er kendt på adressekort.
Københavner stemplernes tekst blev løbende følger KGH kontorets titler (af praktiske grunde forkortet K0, K1, K2 og K3). KGH kontoret benyttede de samme stempler som transitstem-pler på al post fra Grønland. 1905/08 før adressekort blev taget i brug kendes kun et enkelt stempel type K0.5, men postal brug af stemplet er ukendt.Stempler på pakkeporto.

Pakkeportomærket blev i 1905 indført som et internt kontrolmiddel til registrering af portobetalinger, og mente at stemplingen kunne foretages med poststedernes almindelige kontorstempler. Hverken åbningen af salg til samlere fra 1915 eller det danske postvæsens godkendelse af pakkeportomærkets postale anvendelse i 1930 ændrede denne stempelpraksis.
Vor nuværende viden om stempling ved grønlandske poststeder må betegnes som mangelfuld. Hvilke poststeder der stemplede ligger nogenlunde fast men hvilke stempler der faktisk blev benyt-tet er stadig usikkert. 

.

Stempling af pakkeporto med københavnske stempler skete fra 1909 på obligatoriske adressebreve hvorfor en katalogisering for-udsætter at stemplet er kendt på adressekort.
Københavner stemplernes tekst blev løbende følger KGH kontorets titler (af praktiske grunde forkortet K0, K1, K2 og K3). KGH kontoret benyttede de samme stempler som transitstem-pler på al post fra Grønland. 1905/08 før adressekort blev taget i brug kendes kun et enkelt stempel type K0.5, men postal brug af stemplet er ukendt.Stempler på pakkeporto.

Berl. Tidende, Under Luppen 
1976 19.juni, Pakkeporto oplag tak 12 Dansk filatelistisk tidskrift

artikler dft.pdf
Frimærkesamleren
2013-5 Pladning af pakkeporto 1918-oplag

Nordisk filatelistisk tidskrift