En håndbog GP1 (1982), der har særlig fokus på adressekort
2010 blev tæt ved 200 adressekort udbudt på auktion og vist i en publikation sammen med oversigt over flere hundrede adressekort ordnet i en kronologisk rækkefølge. En fortsat registrering af adressekort der blev suppleret af den storsamler der bort auktionerede sin samling.
Stempelregistreringen var dog ikke omhyggelig nok, idet type K2.1A og 3A savner vigtigste detailjer.
Oversigten støtter datering og modvirker forfalskninger.
NB! Pakkeportomærker med københavner stempler er stemplet på adressekort. Katalogisering af et køben-havnerstempel forudsætter at stemplet er kendt på korrekt adressekort.
Datering af adressekort der savner dato.
Otte forskellige perioder, kan fastsættes ved hjælp af følgende tre oplysninger:
Stemplernes tekst: Tekst er en tidsbestemt titel der placere brug i en bestemt periode.
Takst: Posttaksten, fortalt ved pålydende eller noteret angiver kortet brugsperiode.
Typen af nummer etiket: Forskellige typer af numre skiftede i brug. Et nummerfølge gik fra nummer 1 til 1000 og blev gentaget 10 gange. Andet fra 1000 til 9999 og også her gentaget 10 gange
Brug af originale pakkeprotokoller.
En væsentlig kilde til information er de originale
pakkeprotokoller, som opbevares på Rigarkivet. Disse protokoller er bavaret fra årene
1909/26 samt 1928/34 og indehol-der detaljerede notater om afsender, mod-tager,
skibslejlighed med videre.
Det er ofte muligt at bestemme hvilket skib der befor-drede adressekortet til Grønland.
NB! Protokollerne blev for 20 år siden kopieret på micro-film (og viderekopieret på et par sæt fotokopier). Årerne 1909 til 1939 var pakkeporto adressekort obligatoriske både til og fra Grønland for småpakker og breve (vægt over 1/4 kg.)
Adressebrev til Grønland. I 1919 ændret til "Adressekort til Grønland." Begge udformet som kort uden plads til tekstindhold.
Adressekorttype anvendt fra Grønland. Af teksten fremgår, at kortet skulle kvitteres, før pakken kunne udleveres på KGH's postkontor i København.
Indenlandsk følgebrev fra 1947 for 2 pakker á 22 kg, sendt med M/S Gustav Holm fra Julianehaab til Danmark.
Klip fra adressekort med pakkeportomær-ker, hvor den påskrevne takst normalt er skjult bag mærkerne. Ofte ses den kun ses ved gennemlysning.
Tryksagstaksten fra 1931 blev fastlagt i vægtgrupper til 30, 60, 80 og 120 øre, som dækkede pakkeforsendelser på henholds-vis højst 1, 3, 5 eller 10 kilo.
Nedsat avistakst var populær helt op i 1950’erne. Udsendte embedsmænd kunne således hver morgen nyde en daglig avis i Grønland, selv om der var tale om en avis fra året før. Bemærk stemplingen 1 kr. dæk-ker dansk porto, mens 1,20 kr. er den særligt nedsatte grønlandske avis-takst.
1930 dansk brevporto, 30 øre for højst ½ kg. Viderebefordring til Grønland til pakke-takst 110 øre (højst 1 kg).
I 1919 blev adressebreve erstattet af adressekort. Det grønlandske adresse-brev havde kort format uden mulighed for brevindhold.
- Adressebreve, modtagerens ejendom
-I Danmark blev adressekort inddraget på Grønland var modtagerens ejendom.
Det viste adressebrev viser forskellen på:
Postalt brug til/fra modtager, der er num-meretiket fra København og kartenummer
fra Grønland.
Internationalt adressekort, der i 1952 blev returneret fra Italien.
Frankeret med 410 øre i grønlandske frimærker (maks. 1 kg). Returportoen var tilsvarende, men nu opkrævet i danske portomærker.
Bemærk, at Nassaq først senere blev et egentligt posthus, hvilket betød, at pakken blev postbehandlet via Julianehaab.