En bestemt tuschtegning fortjener betegnelsen modertegning.
En tegning der ved en fotografisk proces i perioden 1905–1938 blev overført på knap 1 million pakkeportomærker med 9 forskellige pålydende værdier. Trykningen blev udført i bogtryk med et sæt klichéer på 25 og blev udført i flere oplag. Frem til 1930 skiftede klichéerne ofte position i arket. 
På trods af helt overbevisende detaljer i tusch-modertegningen, hævder forfatteren til KGH's jubilæumsbog (pakkeportomærkets hundredeår) at modertegningen sidder på en glasplade.
Der kendes flere udkast til pakkeportomærket, men der er natur-ligvis kun én modertegning.

10 øres værdien blev trykt i 6 oplag med klicheerne fra 1905. Ialt blev det samlede oplag af 10 øres værdien på xxxx. Til 7-ende oplag af 10 øren, Schultz-oplag fra 1937, måtte der efter bortkomst fremstilles nye klichéer (med en let ændret tegning).
Kendetegn på Schultz-oplaget er en farvet plet nederst på skjoldet
På trods af helt overbevisende detaljer i tusch-modertegningen, hævder forfatteren til KGH's jubilæumsbog (udgivet i 2005 i hun-dredeåret for pakkeportomærket), at modertegningen sidder på en glasplade. Der kendes flere udkast til pakkeportomærket, men naturligvis kun én modertegning.

Bortset fra et oplag trykt i offset i 1936 blev alle pakkeporto-oplag trykt med klichéer i bogtryk. Offsettrykket blev udført efter nye tegninger, der kan genkendes på en noget finere streg i mærkebil-ledet. Offsetfremstillingsprocessen muligør en delvis positionsbe-stemmelse af arkets 25 mærker. Mærkerne i hver af arkets 5 søjler kan genkendes på små, ensartet kendetegn.
Dette er givetvis en følge af, at offsettrykpladen blev fremstillet ved en lodret kopiering i hver søjle. Placeringen af de små genken-delige kendetegn er vist på en 5-stribe af 70 øren.

Fakturaen fra 1905 er bevaret på rigsarkivet tillige med kunstnerens kvittering.

Fra 1909 blev pakkeportomærket i København sat på de obligato-riske adressekort. Også poststederne i Grønland frankerede adres-sekort med pakkeportomærker, mens 1905-taksten var gældende:
10 øre op til 5 kg – plus 1 øre pr. ½ kg ekstra.
Den nye tillægstakst fra 1930 ti-doblede portoen og ændrede både portoforholdene og af takstberegning til i vægtklasser.
Samme år, 1930, godkendte P&T brugen af pakkeporto. 
Til Grønland, blev pakkeportomærker for forudbetalt porto, sat oven på de nu stemplede danske frimærker.

Fra Grønland medfører dette særlige krav til frankering. Pakkepor-tomærkerne skulle stemples, mens de danske frimærker skulle af-gå ustemplede. Det blev forbudt at placere pakkeportomærker op ad de ustemplede danske frimærker. I stedet blev de henvist til en-ten bagsiden af adressekortets talon eller til selve pakkens indpak-ningspapir.
Dobbelt frankering med både danske frimærker og pakkeporto-mærker blev nødvendig til og fra Danmark. xxx
Korrekt postal brug af grønlandske stempler var begrænset. Og katalogisering af poststempler forudsætter naturligvis som minimum, at stemplet faktisk var til stede i brugsperioden. De samme stempler kendes anvendt som afsenderstempler af ud-sendte embedsmænd på papir og på kuverter.
Samme år, 1930, godkendte P&T brugen af pakkeport.

Indtil 1909 stemplede KGH med et lille skjoldstempel og fra juni 1936 skulle alt stemples med datostempe

Årlige regnskaber over portomærker 1917/1931
Beholdnings opgørelser fra den 1.november 1916, den 12.november 1917, den 23.januar 1919 og den 16.december 1920 plus registrering af nye oplag muliggør vurdering af hvilke oplag der blev distribue-ret til salg i Grønland. Nogle oplag blev officielt slet ikke forhandlet men kan være opsendt til stempling af samlere.
Nogle samlere vil bemærke hvilke poststeder der distribueerede ark utakket eller optakkede rande.   

1

Grønlandske stempler

Avane stempler

beskrivelse

Utakket og optakkede.

Objekt
Objekt
Objekt
Objekt

.