Pakkeporto Fremstilling 1905 10 øre (modertegningi i tusch) og 5 øre (håndtegnet), offset tryk 1937 (ny tegning) 70 øre 5 søjler (ens variant). Faktura 1905 specificerer 75 klicheer eller 25 klicheer af hver værdi. Nytryk udgivet i 5 serier 1983/86. KGH gav forkert information om oplag i sin officielle statistik fra 1945 (tabel 203), idet et oplag fra 1910 var glemt. Det blev forklaret som restoplag. Philakronik, 19.juni 76 viser en funden faktura. Greenland Collector 1, 1999 henviser til artikel om Grønlands enestående portofrihed gennem 120 år og viser fakturaen fra 1905 pakkeporto udgivelsen. I KPK's introduktionsartikel af pakkeportomærket 1905 omtales det at pakkeporto ikke til alm. salg. Dette salg til samlere åbnes først i 1915 (et adressebrev med 1905 serien). På et stykke kladdepapir bestemmer KGH oplag størrelse og distibution af pakkeportomærket. Salg, nye oplag, distribution til posthus salg registreres i Regnskab over pakkemærker (på Rigsarkivet) ikke helt komplet 1916/1931. Retur fra distibution 1939. Samlet salg i Grønland (tabel i statistikken). Samlingen bør udvides med adresssekort klip der viser taksterne (klip med noteret takster), 20 ørens 8 forskellige tryk ved hjælpt af bestemt variant (sålkaldt retouch), 5 ørens 5 tryk der illustrerer ændring af farve/papir/slid, 70 øre 5 søjler (kopiering).

Pakkeporto Fremstilling 1905 10 øre (modertegningi i tusch) og 5 øre (håndtegnet), offset tryk 1937 (ny tegning) 70 øre 5 søjler (ens variant). Faktura 1905 specificerer 75 klicheer eller 25 klicheer af hver værdi. Nytryk udgivet i 5 serier 1983/86. KGH gav forkert information om oplag i sin officielle statistik fra 1945 (tabel 203), idet et oplag fra 1910 var glemt. Det blev forklaret som restoplag. Philakronik, 19.juni 76 viser en funden faktura. Greenland Collector 1, 1999 henviser til artikel om Grønlands enestående portofrihed gennem 120 år og viser fakturaen fra 1905 pakkeporto udgivelsen. I KPK's introduktionsartikel af pakkeportomærket 1905 omtales det at pakkeporto ikke til alm. salg. Dette salg til samlere åbnes først i 1915 (et adressebrev med 1905 serien). På et stykke kladdepapir bestemmer KGH oplag størrelse og distibution af pakkeportomærket. Salg, nye oplag, distribution til posthus salg registreres i Regnskab over pakkemærker (på Rigsarkivet) ikke helt komplet 1916/1931. Retur fra distibution 1939. Samlet salg i Grønland (tabel i statistikken). Samlingen bør udvides med adresssekort klip der viser taksterne (klip med noteret takster), 20 ørens 8 forskellige tryk ved hjælpt af bestemt variant (sålkaldt retouch), 5 ørens 5 tryk der illustrerer ændring af farve/papir/slid, 70 øre 5 søjler (kopiering). 

Pakkeporto mærket blev trykt i 9 forskellige værdier med brug af 25 klicheer. Enten ved fremstillingen eller slid i brug får nogle klicheer kendetegn der muliggør positionsbestemmelse i arket.
En positionsbestemmelse (variant bestemmelse) har særlig betydning for utakkede/optakkede. 

En særlig tuschtegning fortjener betegnelsen modertegning.
Det er den tegning, der ved en fotografisk proces i perioden 1905–1938 blev overført til knap 1 million pakkeportomærker med 9 forskellige pålydende værdier. Trykningen blev udført i bogtryk med et sæt klichéer på 25 og fandt sted i flere oplag. Frem til 1930 skiftede klichéerne ofte placering i arket.
På trods af de meget overbevisende detaljer i tusch-moderteg-ningen hævder forfatteren til KGH's jubilæumsbog (pakkeporto-mærkets hundredeår), at modertegningen er udført på en glas-plade.
Der kendes flere udkast til pakkeportomærket, men der findes naturligvis kun én modertegning.

I alt blev der udgivet 38 oplag. 10 øres værdien blev trykt i seks forskellige oplag med klichéerne fra 1905, men de var bort-kommet og blev genfremstilles ud fra en let ændret tegning. Schultz-oplaget, det syvende 10 øres oplag, blev taget i brug i 1937. Det samlede oplag af 10 øres værdien udgjorde 108.125 eksemplarer eller 4.305 ark. Et kendetegn ved det ændrede Schultz-oplag er en farvet plet nederst på skjoldet.
På trods af de overbevisende detaljer i tusch-modertegningen hævder forfatteren i KGH's jubilæumsbog, at modertegningen befinder sig på en glasplade (udgivet i 2005 i hundredeåret for pakkeportomærket). Pakkeportomærket kendes i flere udkast, men der findes naturligvis kun én modertegning.
En enkelt udgivelse blev trykt i offset. Offsettrykket bygger ligeledes på en ny, tilpasset tegning, som kendes på mærkebilledets meget fine streg. Fremstillingsprocessen gør det muligt at bestemme positionen for hver af arkets 5 søjler, idet mærkerne i hver søjle kan identificeres på små, ensartede kendetegn.
Formentlig er dette en følge af, at offsettrykpladen blev fremstillet ved lodret kopiering. Placeringen af de små, genkendelige kendetegn er vist på en 5-stribe af 70 øren.

ra 1909 skulle pakkeportomærket i København sættes på et obligatorisk adressekort både ved brug fra København og brug fra et af poststederne i Grønland. 1905-takstenvar gældende indtil 1930: 10 øre op til 5 kg – plus 1 øre pr. ½ kg.
I 1930 blev der indført en tillægstakst, som tidoblede portoen og man ændrede beregning til at ske i vægtklasser. Fastsættelsen af 1930-tillægs-takst havde dansk takst till Island som forbilled. Den skæve takst (flere mærker) muliggør genkendlighed af postale klip fra Grønland, hvilket ellers ville være umuligt.
Samtidig godkendte dansk P&T brug af pakkeportomærker. Portoreglerne blev ændret, så dobbelt frankering med både danske frimærker og pakkeportomærker blev påkrævet.
Postal brug af grønlandske stempler har været begrænset, og i modsætning til brugen af mærker til Grønland kom mærkerne ikke altid på adressekort.
Fra Grønland medførte brug af frankering fra 1930 med pakkepor-tomærker (som skulle stemples), at disse ikke måtte placeres op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemplede. Derfor blev pakkeportomærkerne enten stemplet på det særlige adressekort eller direkte på pakkens indpakningspapir.
Til Grønland fra 1930 blev pakkeportomærker, til dækning af en forudbetalte porto, sat oven på de nu stemplede danske frimær-ker.
Katalogisering af grønlandske stempler ud fra kendt postalt materiale er desværre helt utilstrækkelig. I stedet er udgangspunk-tet for en katalogisering at godtgøre om stemplet faktisk var til stede på poststedet i brugsperioden. Almindeligvis dokumenteret ved afsenderstempeler på post fra udsendte embedsmænd.

Distribuerede mærker med grønlandsk stempel er ligeledes søgte. Beholdningsopgørelser og distribution fremgår af årlige regnska-ber over portomærker (bevaret 1916/31, bortset fra 1927). Årlige regnskaber over portomærker 1917–1931.
Regnskabet registrerer nye oplag, og viser hvilke værdier (oftest også oplag) der officielt blev distribueret til salg i Grønland.

Nogle oplag er officielt aldrig solgt i Grønland, men mange samlere fremsendt pakkeporto til stempling. Enkelte opsendte oplag er hidtil ukendte med lokalt stemplet, for eks 15 øren i Julianehaab.   

En særlig tuschtegning fortjener betegnelsen modertegning.
Det er den tegning, der ved en fotografisk proces i perioden 1905–1938 blev overført til knap 1 million pakkeportomærker med 9 forskellige pålydende værdier. Trykningen blev udført i bogtryk med et sæt klichéer på 25 og fandt sted i flere oplag. Frem til 1930 skiftede klichéerne ofte placering i arket. 
På trods af de meget overbevisende detaljer i tusch-moderteg-ningen hævder forfatteren til KGH's jubilæumsbog (pakkeporto-mærkets hundredeår), at modertegningen er udført på en glas-plade.
Der kendes flere udkast til pakkeportomærket, men der findes naturligvis kun én modertegning.

.

Fra 1909 skulle pakkeportomærket i København sættes på et obligatorisk adressekort både ved brug fra København og brug fra et af poststederne i Grønland. 1905-takstenvar gældende indtil 1930: 10 øre op til 5 kg – plus 1 øre pr. ½ kg. 
I 1930 blev der indført en tillægstakst, som tidoblede portoen og man ændrede beregning til at ske i vægtklasser. Fastsættelsen af 1930-tillægs-takst havde dansk takst till Island som forbilled. Den skæve takst (flere mærker) muliggør genkendlighed af postale klip fra Grønland, hvilket ellers ville være umuligt.   
Samtidig godkendte dansk P&T brug af pakkeportomærker. Portoreglerne blev ændret, så dobbelt frankering med både danske frimærker og pakkeportomærker blev påkrævet.
Postal brug af grønlandske stempler har været begrænset, og i modsætning til brugen af mærker til Grønland kom mærkerne ikke altid på adressekort.
Fra Grønland medførte brug af frankering fra 1930 med pakkepor-tomærker (som skulle stemples), at disse ikke måtte placeres op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemplede. Derfor blev pakkeportomærkerne enten stemplet på det særlige adressekort eller direkte på pakkens indpakningspapir.
Til Grønland fra 1930 blev pakkeportomærker, til dækning af en  forudbetalte porto, sat oven på de nu stemplede danske frimær-ker. 
Katalogisering af grønlandske stempler ud fra kendt postalt materiale er desværre helt utilstrækkelig. I stedet er udgangspunk-tet for en katalogisering at godtgøre om stemplet faktisk var til stede på poststedet i brugsperioden. Almindeligvis dokumenteret ved afsenderstempeler på post fra udsendte embedsmænd. 

Distribuerede mærker med grønlandsk stempel er ligeledes søgte. Beholdningsopgørelser og distribution fremgår af årlige regnska-ber over portomærker (bevaret 1916/31, bortset fra 1927). Årlige regnskaber over portomærker 1917–1931.
Regnskabet registrerer nye oplag, og viser hvilke værdier (oftest også oplag) der officielt blev distribueret til salg i Grønland.