En positionsbestemmelse (variant bestemmelse) har særlig betydning for utakkede/optakkede. 

Distribuerede mærker med grønlandsk stempel er ligeledes søgte, specielt naturligvis såfrem oplaget er kendt distribueret. Beholdningsopgørelser og distribution fremgår af årlige regnska-ber over portomærker (bevaret 1916/31, bortset fra 1927).

En særlig tuschtegning fortjener betegnelsen modertegning.
Det er den tegning, der ved en fotografisk proces i perioden 1905–1938 blev overført til knap 1 million pakkeportomærker med 9 forskellige pålydende værdier. Trykningen blev udført i bogtryk med et sæt klichéer på 25 og fandt sted i flere oplag. Frem til 1930 skiftede klichéerne ofte placering i arket. 
På trods af de meget overbevisende detaljer i tusch-moderteg-ningen hævder forfatteren til KGH's jubilæumsbog (pakkeporto-mærkets hundredeår), at modertegningen er udført på en glas-plade.
Der kendes flere udkast til pakkeportomærket, men der findes naturligvis kun én modertegning.

I alt blev der udgivet 38 oplag i bogrtyk. 10 øres værdien blev trykt i seks forskellige oplag efter klichéerne fra 1905, men efter deres bortkomst måtte 10 øres klichéerne genfremstilles med en let ændret tegning. Schultz-oplaget, det syvende 10 øres oplag, blev taget i brug i 1937. Det samlede oplag af 10 øres værdien udgjorde 108.125 eksemplarer eller 4.305 ark. Et kendetegn ved det ændrede Schultz-oplag er en farvet plet nederst på skjoldet.
På trods af de overbevisende detaljer i tusch-modertegningen hævder forfatteren i KGH's jubilæumsbog, at modertegningen befinder sig på en glasplade (udgivet i 2005 i hundredeåret for pakkeportomærket). Pakkeportomærket kendes i flere udkast, men der findes naturligvis kun én modertegning.

En enkelt udgivelse blev dog trykt i offset. Offsettrykket bygger ligeledes på en ny, tilpasset tegning, som kendes på mærkebilledets meget fine streg. Fremstillingsprocessen gør det muligt at bestemme positionen for hver af arkets 5 søjler, idet mærkerne i hver søjle kan identificeres på små, ensartede kendetegn.
Formentlig er dette en følge af, at offsettrykpladen blev fremstillet ved lodret kopiering. Placeringen af de små, genkendelige kendetegn er vist på en 5-stribe af 70 øren. 

.

Fra 1909 skulle pakkeportomærket i København sættes på et obligatorisk adressekort både ved brug fra Købeenhavn og brug fra et af poststederne i Grønland. 1905-takstenvar gældende indtil 1930: 10 øre op til 5 kg – plus 1 øre pr. ½ kg. (Indtil 1909 stemplede KGH med et lille skjoldstempel. 
I 1930 blev der indført en tillægstakst, som tidoblede portoen og ændrede beregning til vægtklasser. Fastsættelsen af 1930-tillægs-takst havde dansk takst till Island som forbilled. Skæve takster muliggør genkendlighed af postale klip fra Grønland, hvilket ellers ville være umuligt.   
Samtidig godkendte dansk P&T brug af pakkeportomærker. Portoreglerne blev ændret, så dobbelt frankering med både danske frimærker og pakkeportomærker blev påkrævet.
Postal brug af grønlandske stempler har været begrænset, og i modsætning til brugen af mærker til Grønland skulle mærkerne ikke altid anbringes på adressekort.
Fra Grønland betød de nye krav om frankering fra 1930 med pakkeportomærker (som skulle stemples), at disse ikke måtte placeres op ad de danske frimærker, der jo skulle afgå ustemplede. Derfor blev pakkeportomærkerne enten stemplet på det særlige adressekort eller direkte på pakkens indpakningspapir.
Til Grønland fra 1930 blev pakkeportomærker, der dækkede den forudbetalte porto, anbragt oven på de allerede stemplede danske frimærker.

Katalogisering af grønlandske stempler ud fra kendt postalt materiale er desværre helt utilstrækkelig. I stedet tager katalosering udgangspunkt i, om stemplet faktisk var til stede på poststedet i brugsperioden. Dokumenteret ved brug som afsenderstempel på post fra udsendte embedsmænd.

Årlige regnskaber over portomærker 1917–1931.
Regnskabet registrerer nye oplag, og viser hvilke værdier (oftest også oplag) der officielt blev distribueret til salg i Grønland. 
Nogle oplag kom officielt aldrig til salg i Grønland, men kan være fremsendt af samlere til stempling. Enkelte opsendte oplag er hidtil ukendte med lokalt stemplet, som 15 øren sat til salg i Julianehaab.