Grønland blev styret fra København ved brug af formulare og kvitteringer. Post blev i den klassiske periode monopol efterset og videre besørget fra København. 
KGH's ajourførte befolknings-oversigt blev benyttet til kontrol af adressater. Post til ukendte personer gik retur uden at besøge Grønland. Posten fra Grønland afgik med u-afstemplede frimær-ker og u-registrerede anbefalede breve og stempling skete på et dansk posthus.  

Indtil 1925 opretholdt skibe forbindelsen med Grønland. Åbning af Telegrafi forbindelse må have forekommet som et mirakel. Derimod var der næppe nogen der bemærkerde at der 1940 er luftpostforbindelse med Grønland. Breve kom sjældent frem under et par måneder som følge af krigen. Postruten gik via New York per skib til New York fra 1940 pgaf besættelsen. Bemærk at forbindelsen Grønland-Danmark blev lukket efter Peal Harbour 1941. 

Et auktionskatalog udgivet i 2010 af Corinphila indledes med en gennemgang af posthistorien, de særlige portoforhold, stempler og anvendelsen af pakkeporto på adressekort fra det københavnske postkontor, KGH. Kataloget afsluttes med en særdeles omfattende og blivende oversigt over adressekort.

Bortset fra adressekort stemplet med datostempel, der direkte angiver et årstal, kan kun få kort dateres præcist. 
En oversigt gør det muligt at fastlægge brugsperioder for de kø-benhavner stempler ud fra stempeltype, nummeretiket og frankering. En søgning giver adgang til oplysningerne i pakkeprotokollen på Rigsarkivet (fotokopier og mikrofilm foreligger). De anvendte etikettyper blev trykt i nummerserier på eksempelvis 2000 numre, således at hvert enkelt nummer forekommer 20 gange.
Protokollerne er bevaret fra 1909/26 og 1928/1934 og rummer typisk oplysninger om afsender, modtager, vægt, skibs­befordring og dato.
I sommeren 1936 tager KGH sit datostempel i brug på adressekort.

Bemærk en ny opdagelse. På 99% af de københavnske adressekort kan man konstaterer et noteret takstbeløb i højre hjørne (ofte dog skjult bag pakkeportomærket). Takstnoteringen skyldes at frankering med pakkeporto skulle udføres af post kontorets personale indtil 1915 hvor salget af pakkeporto åbnes.
At pakkeportomærkets oprindelige formål udelukkende var at dække et postalt behov er overraskende. Den faste rutine med at notere takst og frankering ved personalets frankering må have fortsat i resten af pakkeportomærkets brugsperiode. 

Posten befordres vederlagsfrit af Grønlands Styrelse i henhold til en anordning, der har været gældende siden 1871. Befordring af almindelig post blev udført portofrit mellem det grønlandske postkontor i København og Grønland indtil 1905, hvor der indføres en særlig grønlandsk takst for post med en vægt over ¼ kg.
Fra 1930 godkender det danske postvæsen brugen af pakkeportomærket, og at tillægstaksten herefter beregnes i vægtklasser og pålægges al post. Det gælder også de dansk frankerede pakker, der hidtil var blevet viderebefordret gratis.

Konsekvensen fra 1930 bliver et krav om både dansk og grønlandsk porto, som ikke kan forudbetales samlet og nødvendig frankering med både pakkeporto og danske frimærker, 

Bemærk at modtageren i Grønland ved kontant betaling af porto-en ikke får udleveret stemplede pakkeportomærker og at gentag-ne klager herom blev afvist.
Fra Grønland medførte de nye krav om frankering at alle adresse kort både skulle frankeres med danske frimærker og pakkeporto mærker (som skulle stemples). Da det danske postvæsen ikke tillod at pakkeporto mærker blev placeret op ad de danske fri-mærker, der jo skulle afgå ustemplede blev pakkeportomærkerne henvist til enten bagsiden af adressekortets talon eller til at sidde på pakkens indpakningspapir. 

Grønlandsk udlands-
postkontor

Den tidligste skibsforbindelse til Grønland i nyere tid afgik i 1721 fra Bergen, men forbindelsen blev allerede i 1726 flyttet til København, hvor den fortsatte frem til den ophører i 1997, stort set upåagtet. (Grønlands postvæsen kunne ikke oplyse ophørs datoen.) 
Det må betegnes som en overraskende oplysning at et københavnsk udlandspostkontor faktisk fungerede gennem 271 år placeret på forskellige centrale adresser.
Et omfattende kongeligt monopol blev etableret i 1774. Det omfat-tede i en årrække Grønland, Island, Finmarken og Færøerne. Det færøske monopol ophørte 1856, mens det grønlandske fortsatte frem til 1950. Kilde afskrift, bearbejdet. 

Grønlandsk eller dansk posthistorie

Indtil sommeren 1958 blev al post (op til 10 kg) befordret frit overalt i Grønland – selv om forsendelsen gik via København.
En mulig forklaring blev opdaget i en udtalelse af Landsfogeden fra 1839: Når nogle kan sende post frit, bør alle kunne.
Denne bemærkning fik mig til at skrive et kort indlæg til den lokale avis. Imidlertid fik jeg en høflig, men tydelig afvisning: Indlægget har ikke avisens læseres interesse.
I stedet blev indlægget bragt i senere nummer af Greenland Collector.
Den manglende interesse for indenlandske portofritagelse peger beklageligvis på, at mange simpelhen betragter Grønlands posthi-storie som en del af den danske.
Men ved at fornægte en faktisk historisk udvikling risikerer man helt at stå uden en egen historie. Og det har et folk behov for.