Grønlands udlandspostkontor, posthistorie 1781 kongeligt monopol tilskud, 1792 årlig indenlandsk postrute omtales, 1839 indenlandsk portofritagelse (ophør 1958). 1841 Omtale af Gr/Færøsk Handelskontor der varetagere post. Herrnhut munkeorden åbnede en Mission 1731, brev fra 1836 oversat af munk (Cristiansted i Danmark). Notis om læse/skrive færdigheder fra 1850-erne. Brev 1859, givetvis som vanligt privat befordret til Kbh. Telegrafi kabel via Grønland opgivet 1860. Etableret 1925 via radio som det fremgår af kvittering fra januar 1927 ikke billigt. En oversigt viser besejling af Ivigtut, 27 besøg 1869. Viderebefordring skete med Kajak. Kvittering 1901 på papir og 1913 på trykt formular. Brevkort 1899 gået retur fra KGH i Kbh (adressat ukendt i Frederikshaab). R-brev til Godthaab 1934,til/fra afvist brev dobbelt R. Reg. I Kbh…… P&T afviser 1934 at videresende et antal ensartede luftpost breve og får bestyrens forklaring på den provokerede stempling. Luftpostbrev 125 øre 4.sept 40 (påtegnet Italien/USA) til Commissionen New York der under krigen måtte varetage postforbindelsen. Luftpostbrev 95 øre, 12.febr46 via en KGH påtegning kunne befordres som luftpost. Åbning af rute over Sdr Strømfjord 1954 gav fra 18.juli 1955 til medio oktober (ved en ugentlig moterbåd) postforbindelse med vestgrønlandske posthuse. Tillægstakst 15 øre pr 5g. Norsk 35 øre brev 27.sept 56, blev opfrankeret til luftpost af KGH (85 øre porto opkrævning) og gik via Mestervig og Ella Ø til Daneborg. Katalog: Corinphila 2010.. Julemanden, velgørenhedsmærkat 1952. Postopkrævning på brev er mulig ved brug af adressekort.Den klassiske periode, 1877-1939. En P&T Anordning fra 28.marts 1871, opstillede rammen for Grønlands klassiske periode. En periode der først blev afsluttet 1939. Breve skulle behandles på samme måde som forsendelser til/fra det københavnske postdistrikt. Al post skal gå via KGH, henholdsvis adresseres via eller transitstemples. Lokaltakst er mulig. Vist er et følgebrev, Århus 18.juni (1882) til Christianshaab via KGH, brev Svendborg 26.marts 14 til Holstenborg via KGH (Knippelsbrogade Kbh.) Brev lokal takst 14.sept 31 via Købmagergade posthus til "Hvidbjørnen". Luftpostbrev Zürich 24.marts 34 via Strandgade til Godthaab, karte nummer 52. P&T bekendtgørelse om nye forhøjede takster fra den 6.okt 1919. Brev afsendt fra Grønland med lokaltakst 7 øre til Kbh Ø. KGH både sidestemplet med "Fra Grønland, sættes ikke i porto" og med transitstemplet K2.3A(17) før posthuset stempler Kbh 24.nov 19. Et postkort fra Ivigtut, stemplet samme dato i Kbh. 24.okt 19 bliver sat i porto "6" (dobbelt manglende beløb). Ivigtut's post bliver monopol kontrolleret på stedet og kan derfor gå direkte til stempling på dansk posthus uden besøg transitstempling hos KGH. Først efter ophøret af den indenlandske portofrihed kommer grønlandske frimærker i brug postalt og den blå farve (udlandstakst) på 30 øres frimærker bliver ændret til rød. Har Grønland en posthistorie?

Kolonien Grønland blev styret fra København ved brug af formulare og kvitteriennger. Post blev i den klassiske periode monopol efterset og videre besørget fra København.
KGH's ajourførte befolknings-oversigt blev benyttet til kontrol af adressater. Post til ukendte personer gik retur uden at besøge Grønland. Posten fra Grønland afgik med u-afstemplede frimær-ker og u-registrerede anbefalede breve og stempling skete på et dansk posthus. Et auktionskatalog udgivet i 2010 af Corinphila indledes med en gennemgang af posthistorien, de særlige portoforhold, stempler og anvendelsen af pakkeporto på adressekort fra det københavnske postkontor, KGH. Kataloget afsluttes med en særdeles omfattende og blivende oversigt over adressekort, se under menupunkt adressekort.

Bortset fra adressekort stemplet med datostempel, der direkte angiver et årstal, kan kun få kort dateres præcist. 
En oversigt gør det muligt at fastlægge brugsperioder for de kø-benhavner stempler ud fra stempeltype, nummeretiket og frankering. En søgning giver adgang til oplysningerne i pakkeprotokollen på Rigsarkivet (fotokopier og mikrofilm foreligger). De anvendte etikettyper blev trykt i nummerserier på eksempelvis 2000 numre, således at hvert enkelt nummer forekommer 20 gange.
Protokollerne er bevaret fra 1909/26 og 1928/1934 og rummer typisk oplysninger om afsender, modtager, vægt, skibs­befordring og dato.
I sommeren 1936 tager KGH sit datostempel i brug på adressekort.

Bemærk en ny opdagelse. På 99% af de københavnske adressekort kan man konstaterer et noteret takstbeløb i højre hjørne (ofte dog skjult bag pakkeportomærket). Takstnoteringen skyldes at frankering med pakkeporto skulle udføres af post kontorets personale indtil 1915 hvor salget af pakkeporto åbnes.
At pakkeportomærkets oprindelige formål udelukkende var at dække et postalt behov er overraskende. Den faste rutine med at notere takst og frankering ved personalets frankering må have fortsat i resten af pakkeportomærkets brugsperiode. 

Posten befordres vederlagsfrit af Grønlands Styrelse i henhold til en anordning, der har været gældende siden 1871. Befordring af almindelig post blev udført portofrit mellem det grønlandske postkontor i København og Grønland indtil 1905, hvor der indføres en særlig grønlandsk takst for post med en vægt over ¼ kg.
Fra 1930 godkender det danske postvæsen brugen af pakkeportomærket, og at tillægstaksten herefter beregnes i vægtklasser og pålægges al post. Det gælder også de dansk frankerede pakker, der hidtil var blevet viderebefordret gratis.

Konsekvensen fra 1930 bliver et krav om både dansk og grønlandsk porto, som ikke kan forudbetales samlet og nødvendig frankering med både pakkeporto og danske frimærker, 

Indtil 1925 opretholdt skibe forbindelsen med Grønland. Åbning af Telegrafi forbindelse må have forekommet som et mirakel. Derimod var der næppe nogen der bemærkerde at der 1940 er luftpostforbindelse med Grønland. Breve kom sjældent frem under et par måneder som følge af krigen. Postruten gik via New York per skib til New York fra 1940 pgaf besættelsen. Bemærk at forbindelsen Grønland-Danmark blev lukket efter Peal Harbour 1941.

Grønlandsk udlands-
postkontor
(Grønlands postvæsen kunne ikke oplyse ophørs datoen.)

Det må betegnes som en overraskende at et københavnsk ud-landspostkontor faktisk fungerede gennem 271 år, placeret på forskellige centrale adresser.
Et omfattende kongeligt monopol blev etableret i 1774. Det omfat-tede i en årrække Grønland, Island, Finmarken og Færøerne. Det færøske monopol ophørte 1856, mens det grønlandske fortsatte frem til 1950. Kilde afskrift, bearbejdet.

Skibsforbindelse til Grønland blev genoptaget 1721 fra Bergen og allerede i 1726 flyttet til København, hvor den fortsatte frem til op-hør i 1997, der faktisk skete upåagtet.

Dansk posthuse påsatte frimærker til dækning af dansk porto på adressekortet mens den grønlandske porto, enten måtte forudbe-tales (ved separat afregning til KGH) eller blev opkrævet kontant hos modtageren (takst noteret med rødt på adressekortet).

Bemærk at modtageren i Grønland ved kontant betaling af porto-en ikke får udleveret stemplede pakkeportomærker og at gentag-ne klager herom blev afvist.
Fra Grønland medførte de nye krav om frankering at alle adresse kort både skulle frankeres med danske frimærker og pakkeporto mærker (som skulle stemples). Da det danske postvæsen ikke tillod at pakkeporto mærker blev placeret op ad de danske fri-mærker, der jo skulle afgå ustemplede blev pakkeportomærkerne henvist til enten bagsiden af adressekortets talon eller til at sidde på pakkens indpakningspapir. 

En mulig forklaring blev opdaget i en udtalelse af Landsfogeden fra 1839: Når nogle kan sende post frit, bør alle kunne.
Denne bemærkning fik mig til at skrive et kort indlæg til den lokale avis. Imidlertid fik jeg en høflig, men tydelig afvisning: Indlægget har ikke avisens læseres interesse.
I stedet blev indlægget bragt i senere nummer af Greenland Collector.
Den manglende interesse for indenlandske portofritagelse peger beklageligvis på, at mange simpelhen betragter Grønlands posthi-storie som en del af den danske.
Men ved at fornægte en faktisk historisk udvikling risikerer man helt at stå uden en egen historie. Og det har et folk behov for.

Indtil 1925 opretholdt skibe forbindelsen med Grønland. Åbning af Telegrafi forbindelse må have forekommet som et mirakel. Derimod var der næppe nogen der bemærkerde at der 1940 er luftpostforbindelse med Grønland. Breve kom sjældent frem under et par måneder som følge af krigen. Postruten gik via New York per skib til New York fra 1940 pgaf besættelsen. Bemærk at forbindelsen Grønland-Danmark blev lukket efter Peal Harbour 1941. 

Grønlandsk udlands-
postkontor
(Grønlands postvæsen kunne ikke oplyse ophørs datoen.)

Skibsforbindelse til Grønland blev genoptaget 1721 fra Bergen og allerede i 1726 flyttet til København, hvor den fortsatte frem til op-hør i 1997, der faktisk skete upåagtet.

I