Katalog over Grønland posthistorie
Udgivet af auktionfirmaet Corinphila 2010.
Indledning til adressekort-oversigt med illustrerede kort på auktion.
Katalogisering uden prissætning. Introdukserer de særlige grønland-ske forhold, portoforhold, brug af pakkkeporto på adressekort fra København og fra Grønland og de anvendte stempler.
Specielt gør enkeltheder om adressekort-brug plus bevarede proto-koler en datering mulig. Kan endog ofte oplyse hvilket skib der fak-tisk bragte adressekortet over atlandten. 

Bemærk en nyopdagelse. På 99% af alle københavnske adressekort er taksten noteret i øverste højre hjørne, senere ofte skjult under et påsat pakkeportomærke. En Takstnotering var nødvendig da pakke-portomærker indtil 1915 ikke var til salg til publikum således at fran-kering måtte udføres af personalet (efter lukketid).
Befordring af almindelig post mellem det grønlandske postkontor i København og Grønland var indtil 1905 helt portofrit. En grønlandsk takst blev indført for pakker. Dvs. al post med vægt over ¼ kg. Viderebefordring af post krævede frankering med danske frimærker der naturligvis først kunne stemples på et dansk posthus. 
Hvornår danske frimærker blev solgt lokalt, vides ikke. Muligvis skulle post fra 1879 afgå frankeret med u-afstemplede danske frimærker. Danske frimærker forsatte i brug indtil 1938 hvor egne grønlandske frimærker kom i brug. 
Posten befordres vederlagsfrit af Grønlands Styrelse i henhold til en anordning, der har været gældende siden 1871.

Før postordningen.

Grønlands tidligste postforbindelser afgik 1721 fra Bergen og fra 1726 fortsat fra København indtil 1997 hvor forbindelsen ophørte helt upå-agtet. København havde gennem 271 år et udlands-postkontor på forskellige centrale adresser.
På samme kontor blev der efter 1774 etableret kongelig monopol kontrol der en kort periode omfattede, Grønland, Island, Finmar-sken og Færøerne. (Efter ophør af det færøske monopol i 1856 fortsatte det grønland-ske monopol indtil ophør 1950).

Grønlandsk eller dansk posthistorie

Indtil sommeren 1958 blev al post (maks. vægt 10 kg) befordret frit overalt i Grønland – selv om forsendelsen gik via København.
En mulig forklaring blev opdaget i en udtalelse af landsfogeden fra 1839: Når nogle kan sende post frit, bør alle kunne.
Dette fik mig til at skrive et kort indlæg. Svaret blev imidlertid en høflig, men tydelig afvisning: Indlægget har ikke avisens læseres interesse. I stedet kom det i Greenland Collector, se til venstre.
Den manglende interesse for indenlandske portofritagelse peger beklageligvis på, at mange simpelhen betragter Grønlands posthi-storie som en del af den danske. Men ved at fornægte en faktisk historisk udvikling risikerer man helt at stå uden en egen historie. Og det har et folk behov for.

I forbindelse med medlemskabet af Ver-denspostunionen fra 1877 fastlægger P&T en postal status for sine bilande/kolonier. Lokaltakst brev 18.6 1898 til Ritenbenk i Grønland via KGH postkontor Stormgade 3, København Karte nummer 67. 

Grønlands Styrelses udlandspostkontor ligger midt i det københavnske postdi-strikt, og derfor beslutter P&T 1871, at den udvekslede post skal behandles som post udvekslet med København, til lokaltakst.
Lokal frankeret brev fra Grønland til Holte (ikke del af det købehavnske postdistrikt). Derfor skal brevet opfrankes til landstakst

Lokal frankeret brev fra Grønland, transit-stemplet med KGH type K3.1A(44) og monopol kontroleret på KGH's kontor før afleveret på dansk posthus den 28.6 1935 

17 nyåbnede Vestgrønlandske posthuse tager nye frimærker og egne stempler i brug 1938/39 på udlandspost (indenlandsk post forsætter gratis, uanset befordring via København).  

På tre posthuse i Østgrønland og Thule blev den nye ordning udskudt et år, indtil 1939/40. Enkelt posthus, fulgte ikke forord-ningen. Scoresbysund tog faktisk de nye grønlandske frimærker i brug på udlands-post allerede i 1939.

Portofri befordring af indenlandske post-forsendelser, ofte endda via København, fandt sted for forsendelser op til 10 kg helt frem til sommeren 1958.  
En højst usædvanlig ordning der måske støttede Grønlands infrastruktuelle udvikling.