Velkommen til Grønland posthistorie - kilde til viden om udvikling af Grønlands befordring af post. Jeg ønsker at dele min passion for posthistorie ved at vise objekter med spændende og unikke historier. Få indblik i posthistorien. 

Gennem årerne har jeg samlet objekter til bytte eller salg og hører gerne om ønsker fra liebhaverer? Værdi er sket i en vurdering. 

Grønland posthistorie er en kilde til detaljeret viden om breve, adressekort og stempler.
På hjemmesiden findes yderligere information om de forskellige tjenester. Der gives mulighed for at dykke ned i Grønlands fascinerende posthistorie.

Mange detaljer fra modertegningen går igen på det trykte pakkeporto. På 5-øres mærkerne ses forskellen mellem de to værdicifre særligt tydeligt. Det venstre 5-tal virker mørkere end det højre på grund af et større antal skraveringslinjer.

Offsetoplaget fra 1937 blev fremstillet efter en ny, tilpasset tegning, tilsyneladende ved lodret kopiering. Hver søjles fem mærker kan derfor genkendes på de samme små særpræg, som ses på den viste 5-stribe nytryk og på enkeltmærkerne.

Fakturaen fra 1905 opbevares i Rigsarkivet sammen med kunstnerens kvittering. Den samme kunstner har tegnet flere danske frimærker, men er især kendt for sine illustrationer til danske pengesedler.

Karlo Lindskog skriver i en artikel fra 1959, at der i 1912 (det korrekte år er 1910) blev udgivet et oplag af 5 øre (på 5.000 stk.), og konstaterer desuden, at salget 1905/16 i København var på 92 stk. (et fejlagtigt tal oplyst i KGH's officielle statistik). Dette salgstal er bemærkelsesværdigt, og i de indsamlede fotokopier af adressebreve med 5 øre findes der flere 5-øres mærker på adressebreve fra perioden 1905/16. Det viste sig, at det faktiske salg var 10.092 stk., og i Rigsarkivet lå en faktura fra 1910 på et oplag på 10.000 5-øres mærker (endnu en fejl i den officielle statistik).

En artikel i KPK fra 1905 gør det klart, at pakkeportomærket udelukkende var tiltænkt postal brug. Det betød, at al frankering med pakkeportomærker skulle udføres af personalet. Fra 1909, med den obligatoriske brug af adressebreve, skulle der desuden noteres et takstbeløb. Denne praksis synes at være blevet en fast rutine gennem hele brugsperioden og har siden opdagelsen bidraget til at afsløre flere forsøg på forfalskninger og manipulationer[th1].

Før adressekort blev obligatoriske, blev pakkeportomærkerne anbragt direkte på pakkens indpakningspapir. Fra 1909 noterede personalet taksten øverst til venstre på adressekortet, en rutine der fortsatte gennem hele pakkeportomærkernes brugsperiode. A#

Filatelistisk brug af de tre første værdier på et adressebrev. Ifølge sælgeren på E-bay var kortet en gave til en engelsk samler efter et ophold som diplomat i Danmark. Bemærk den udsøgte stempelkvalitet og den manglende nummeretiket. Hidtil det eneste kendte filatelistiske adressekort, dateret til perioden, hvor pakkeportosalget åbnes. Pp

En sjælden gang bidrager en artikel også med ny viden til forfatteren, hvilket er særligt tilfredsstillende. Det blev antaget, at der allerede i 1905 blev gjort opmærksom på pakkeportomærkerne. Nogle år senere kom brevet på auktion.

Det københavnske, lille skjoldstempel. Tilsyneladende eneste mulige poststempel fra årerne 1905/08 men postal brug er ikke blevet dokumenteret. Stemplet opfylder ikke det katalogiseringskrav som de øvrige 19 københavnerstempler opfylder. Men er stemplet det eneste kendte fra årene 1905/08.  Yderst til højre tyder stempling på at sammenholdte 5 og 1 øres mærke kunne have siddet på en tilsvarende kuvert som til Müller.

Kompl samling 1930-takster på de 4 vægtklasser     

  på adresekortklip  Alle med noteret taskst. I 1930 var taksten 110, 170, 190 eller 340 øre, plus en nedsat takst for særlige tryksager 1930–31. Denne blev i 1931 erstattet af tryksagtakst for de fire vægtkl